Blog
All About Addiction

Er du på toppen af din karriere, lykkeligt gift, og har sjældent, hvis overhovedet, black outs på grund af alkohol – og alligevel føler du dig utilpas hvis du lever uden alkohol?

Could I really be a alcoholic

Kan jeg virkelig være alkoholiker? Er det ikke en titel reserveret for dem der ikke kan fastholde et job og et fast forhold, eller huske hvordan de kom hjem i går aftes?

Du vil måske blive overrasket ved at høre at 1 ud af 5 alkoholikere har et udadvendt normalt og succesfuldt liv. Faktisk bliver mange betragtet som stræbere af deres kollegaer. Men disse såkaldte højt-fungerende alkoholikere, på trods af deres tilsyneladende succes, har et forhold til alkohol der – hvis ukontrolleret – i sidste ende ødelægger deres liv. Kigger man på lighederne mellem de sociale drankere og de højt-fungerende alkoholikere, kan det være svært at skelne de to fra hinanden. Hvis du nogensinde har tænkt over om du måske er alkoholiker, vil denne artikel hjælpe dig til at forstå hvad forskellen er på en alkoholiker og en social dranker.

Sociale drankere og alkoholikere

Sociale drankere opfører sig anderledes end alkoholikere på flere forskellige måder. Først og fremmest, vil de færreste sociale drankere overveje om de er alkoholikere. Alkohol har så lidt betydning i deres liv at de slet ikke overvejer at stille spørgsmålet.

Sociale drankere kan også gå uden alkohol i lang tid – de drikker f.eks. igennem i en weekend, og går så uger uden at tænke på alkohol. Det er dog heller ikke alle alkoholikere der drikker hver dag. I stedet foretrækker nogle alkoholikere intensivt druk, hvilket er defineret som 5 eller flere drinks (for mænd) eller 4 eller flere drinks (for kvinder) på en aften – hvorefter de konstant tænker på, planlægger og ser frem til deres næste druktur.

En anden ting ved sociale drankere der ofte undren overfor alkoholikere og deres evne til at lade en drink stå uberørt. For få år tilbage, mens jeg sad i Business class på et fly til Tokyo, så jeg uforstående til da manden ved siden af mig bestilte et glas cognac af den bedste kvalitet, tog en tår, og derefter lod den stå 30 minutter indtil stewardessen fjernede den. Det er bestemt ikke den typiske adfærd for os alkoholikere.

Endelig, mens nogle sociale drankere måske drikker en øl eller et glas vin efter arbejde, så drikker de næsten aldrig alene. Faktisk ses det at drikke alene som et stærkt tegn på at nogen er — eller vil blive — en alkoholiker.

Tegn på alkoholisme

Andre adfærdsmønstre der kan være tegn på at en person er alkoholiker inkluderer:

Forsøger at stoppe uden succes

Har du nogensinde forsøgt at stoppe med at drikke? Selvom højt-fungerende alkoholikere udviser ekstraordinær viljestyrke i andre områder af livet, kan de ikke opgive alkohol på egen hånd. Nogle alkoholikere rationaliserer at deres ønske om at stoppe drikkeriet bare ikke er stærkt nok, eller at de ikke rigtig har forsøgt endnu; men sådan en tankegang er sædvanligvis bare et forsøg på at undgå skammen af at fejle.

Lyver om dine drikkevaner

Lyver du for din familie, venner, kollegaer eller for din chef? At lyve er anden måde alkoholikerne undgår skam, dækker over problemer forårsaget af deres misbrug, og faciliterer deres videre druk. Kun alkoholikere – eller dem på vej til at blive alkoholikere – er uærlige om deres drikkevaner.

Du kan drikke mere end andre

Kan du drikke mere end andre uden at blive fuld eller få tømmermænd? Eller er du nød til at drikke mere end du plejede for at opnå samme effekt? Når alkoholisme udvikler sig får den afhængige en bedre tolerance og alkoholens effekt formindskes, så de kræver større og større mængder.

Drikker mere end planlagt

Drikker du ofte mere end du plejer? Sociale drankere der sætter en grænse for dem selv overskrider sjældent den grænse. I stedet drikker de langsomt nok til at deres drinks holder hele aftenen eller skifter til non-alkoholiske drikke når deres grænse er nået.

Drikker for at overkomme følelsesmæssig smerte

Drikker du primært for at være social, eller er det for at overkomme følelsesmæssig smerte? Uanset om det er for at dulme smerten af et ophørt forhold, nervøsiteten ved finansiel usikkerhed, eller skammen ved personlige nederlag, når alkohol bruges som et middel til at dulme følelsesmæssig smerte, så er drankeren sandsynligvis alkoholiker.

Dit druk går ud over din hverdag

Brokker andre sig over dit drikkeri? Er du blevet taget for spirituskørsel? Har du mere end én gang haft for mange tømmermænd (eller været for fuld) til at tage på arbejde? Et andet synligt tegn på alkoholisme er spiritus-relaterede problemer i hjemmet eller på jobbet. På dette stadie vil livet hos selv de højt-fungerende alkoholikere begynde at smuldre.

Hvis du ser dig selv svare ja til et eller flere af spørgsmålene ovenover, er din reaktion sikker en blanding af frygt, skepticisme, stolthed, og et stærkt ønske om at klikke væk fra denne side. Faktisk er det mest universelle træk blandt alkoholikere benægtelse.

Hvad er Benægtelse?

Benægtelse er en psykologisk forsvarsmekanisme mod sandheder der truer vores foretrukne billede af selvet og følelse af sikkerhed. Alkoholikere bruger benægtelse til at beskytte deres omdømme og bevare deres drikkevaner. Især for en højt-fungerende alkoholiker med en positiv selvopfattelse – ”Se bare på min karriere, sociale status, og vidunderlige familie” – kan det at indrømme sådan en stigmatiseret sygdom som alkoholisme virke overvældende svært. Paradoksalt, jo mere problematisk alkohol bliver, jo mere begraver alkoholikeren sig i sin benægtelse. Dette fortsætter indtil alkoholikeren er tvunget af udefra stående omstændigheder til at søge hjælp. Men det behøver ikke at nå det punkt.

Effektive løsninger på en uvelkommen diagnose

Selv efter at have indrømmet at de har et problem, vil nogle alkoholikere være tilbageholdende med at søge hjælp. De frygter den sociale stigmatisering, tror det vil tage for lang tid at behandle problemet, eller betragter alkoholisme som et håbløst og uløseligt problem.

Den gode nyhed er at det ikke er sandt. Først og fremmest er den gammeldags og uheldige misforståelse, at alkoholikere er moralsk svage eller mangler viljestyrke, blevet modbevist igen og igen — alkoholafhængighed bliver klassificeret som en primær sygdom af American Medical Association. For det andet, for dem der har for travlt til længerevarende patientbehandling, findes der andre fleksible, effektive og anonyme ambulante behandlingsprogrammer designet til at passe ind i travle arbejdsskemaer for professionelle. Endeligt, alkoholisme er hverken håbløst eller uløseligt. Faktisk, med passende behandling og støtte, vil de fleste alkoholikere ende med at have helt almindelige, succesfulde liv.

For at lære mere om hvordan alkoholisme bliver behandlet, for at få en snak om behandlingsmuligheder i Thailand, eller for at finde ud af om du virkelig kan være en alkoholiker, kontakt os i dag og arrangerer en anonym, forpligtelsesfri vurdering med en uddannet alkoholbehandler.

Like what you read? For similar content Sign up here

  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.